Grundstødning i Guldborgsund

Skib skal foreløbig blive liggende i Nykøbing F. Havn

Et skib under Bahamaflag grundstødte lørdag eftermiddag i Guldborgsund. Grundstødningen skete cirka klokken 14.30, da skibet sejlede på en sandbanke ud for Pandebjerg.
Da tidevandet steg godt tre timer senere, kunne skibet selv gøre sig fri og fortsætte ind til havnen i Nykøbing F. Her skal det efter ordre fra SOK, Søværnets Operative Kommando, blive liggende indtil videre.
Politiets vagtchef i Næstved oplyser, at skibet blev ført af en norsk kaptajn, som var ædru under sejladsen. Han oplyser også, at der ikke er lækket noget fra skibet.




Offentliggjort Sidst opdateret