Gruppe: Vi vil lave et så godt projekt, at ingen politikere ved deres fulde fem kan sige nej
Kritikere af forslaget om at rive Slagtehuset ned mener ikke, at placeringen ved hjørnet af Fejøgade og Brovejen er optimal for en park, som det ellers er planen i den nuværende havneudviklingsplan. Foto: Claus Hansen Claus Hansen
Arkitekt mener, at kommunen i sagen om Slagtehuset bør tænke kreativt og undersøge alternative muligheder for at finansiere bevarelsen af bygningen. I debatten melder sig nu også en nyetableret gruppe Kulturbase Sydhavnen, der mener, at de historiske bygninger skal bruges til at styrke kulturlivet.
NYKØBING: Guldborgsund Kommune har givet op alt for tidligt i spørgsmålet om fremtiden for Slagtehuset.
Det mener Ingegerd Bejbro, der er arkitekt hos A-plan med base på Slotsgade i Nykøbing. Hun anerkender, at der er udfordringer, hvis beslutningen om at nedrive handler om mangel på finansiering.
Samtidig kan man måske konstatere, at kommunen ikke har den store veneration for at bevare gamle bygninger og miljøer på trods af fine ord i Kommuneplanen.
Ingegerd Bejbro, arkitekt
For når det drejer sig om boliger, er det ikke mere muligt at få byfornyelsesstøtte i byer over en vis størrelse, heriblandt Nykøbing, og når det drejer sig om erhvervsbygninger, som ikke er fredet, er der ikke støttemuligheder.
- Men man burde tænke kreativt og undersøge de muligheder for finansiering, som kan tænkes være til rådighed. For eksempel salg med klausul om bevaring, at søge fonde og lignende, siger hun og tilføjer:
- Samtidig kan man måske konstatere, at kommunen ikke har den store veneration for at bevare gamle bygninger og miljøer på trods af fine ord i Kommuneplanen.
Annonce
I Undersøgelsen ”Vores fælles skatkammer - bygningsarven er penge værd" har Realdania påvist, at en blanding af nye og gamle bevaringsværdige miljøer er meget attraktive for turister, og at de bevarede bygninger kan bidrage til en merværdi i disse områder. Foto: Claus HansenClaus Hansen
I flere andre byer, for eksempel i Aarhus, er der kommet kritik af store, anonyme havnebyggerier, som slet ikke forholder sig til de historiske byer. Den grøft er man ikke faldet i her.
Ingegerd Bejbro, arkitekt
Boliger er allerede tænkt ind
Ingegerd Bejbro roser ellers den nye udviklingsplan for Nykøbing F. Havn.
Den tilgodeser meget og er holdt i en skala, der passer til en købstad af Nykøbings størrelse. Den tilgodeser bagvedliggende bebyggelse med stræder med kig til vandet og ingen store blokke, der lukker for øvrige beboeres udsyn.
- I flere andre byer, for eksempel i Aarhus, er der kommet kritik af store, anonyme havnebyggerier, som slet ikke forholder sig til de historiske byer. Den grøft er man ikke faldet i her, konstaterer hun.
Nogle stemmer mener, at man bør rive Slagtehuset ned og bygge flotte lejligheder i stedet. Det er jo en attraktiv og central placering.
- Men der er allerede indtænkt rigtig mange boliger til de ombejlede tilflyttere. Vi taler om et lille område i enden af havneplanen, som i forvejen er udlagt som park, en park, som er trafikalt- og støjbelastet og uden havnekig. Området er egnet til kulturelle og offentlige formål, mener hun og tilføjer, at man i Københavns Kommune har besluttet at bevare flere historiske bygninger.
Min forhåbning er, at vi i fællesskab kan lave en plan, der er så fantastisk og gennemarbejdet, at ingen politikere ved deres fulde fem kunne finde på at sige nej. Folk vender øjne over den foreløbige plan med at slagte slagteriet.
Frederik Schütt, grundlægger af gruppen Kulturbase Sydhavnen
Blandt andet har man inkorporeret industrimiljøer som kontorer, små virksomheder, caféer og lignende på ydre Nørrebro.
Der er mange forslag til, hvad det gamle Slagtehus kan rumme i fremtiden, hvis det bevares. Frederik Schütt, der står bag støttegruppen Kulturbase Sydhavnen, foreslår billige værksteder for mindre etablerede kunstnere, udstillingsfaciliteter og en scene til teater, musik og dans, en café, streetfood, et sted for byens foreningsliv eller et sted for lokalt baserede fødevarebutikker. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Vil bevare historiske bygninger
Tror du, at løbet er kørt for Slagtehuset?
Annonce
- Det håber jeg ikke. Mange mennesker har meldt interesse for at bevare Slagtehuset som en vigtig del af Nykøbings industrihistorie.
10 af dem er samlet i den nystiftede gruppe Kulturbase Sydhavnen, som endnu ikke har haft sit første møde og dermed er i en tidlig fase. På et døgn har gruppen fået 121 medlemmer på Facebook.
Frederik Schütt står bag gruppen, der består af arkitekter, håndværkere og kulturmedarbejdere, og som alle ønsker at udnytte - og bevare - nogle af de historiske bygninger, der findes på og omkring Sydhavnsgade.
- Min forhåbning er, at vi i fællesskab kan lave en plan, der er så fantastisk og gennemarbejdet, at ingen politikere ved deres fulde fem kunne finde på at sige nej. Folk vender øjne over den foreløbige plan med at slagte slagteriet. Det er rigtigt, at noget er faldet sammen, men så vidt vi kan se, er det kun delvist. Vi vil derfor gerne have nogle ud at kigge på den og vurdere, hvilke muligheder der ligger for at tage den i brug, siger han.
Seneste artikler
27-årig sigtet: Råbte og slog på ting i Nysted
Over en million pendlere kan få større fradrag fra juli
Tagarbejde endte i store skader på hus og nabohus
Tidligere byggematador Axel Juhl-Jørgensen er død - 94 år
Søger langs kysten efter 28-årig lollik: - Jeg oplever en stor tilslutning
Mest læste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu reagerer Biltema
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Fra drøm til virkelighed: Vejerboden åbner
Snart åbner lagersalg på Falster