Guldborg er kommet på vinterbader-landkortet
Her er det Merethe Kepp, der ved indvielsen af en pavillon for vinterbadere hos Guldborgland Bådelaug også var at finde blandt talerne en kold lørdag morgen i januar. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Vinterbadning kan styrke Lolland-Falsters turisme i vinterhalvåret, mener oplevelseskonsulent.
GULDBORG Vinterbadningen sætter allerede nu sit præg rundt omkring i Guldborgsund Kommune. Ikke mindst i Guldborg er der fuld fokus på vinterbadning, og senest er det lykkedes Merethe Kepp fra badeklubben "5 Kolde Tæer" i regi af Guldborgland Bådelaug at få den københavnske dronefotograf Rune Johansen til Lolland-Falster, hvor han har taget billeder af vinterbadere - blandt andet i Guldborg, Gåbense og Gedser. Netop vinterbaderklubber som eksempelvis "5 Kolde Tæer - Vinterbadere i Guldborg" og "Pingvinerne fra Gedser Rev" har for nylig indviet nye saunaer til glæde for alle, der er friske på en gang gys og gus.
- Som et fint eksempel på tværgående samarbejde er vinterbaderne i Guldborg gået sammen med Guldborgland Bådelaug og har lavet vinterbadefaciliteter i Natura 2000 området i Guldborgsund, forklarer Rune Macdonald, oplevelseskonsulent i Guldborgsund Kommune.
Han ser en oplagt mulighed for, at vinterbadning kan styrke Lolland-Falsters turisme i vinterhalvåret, og den kommende tid bliver der også mulighed for at opleve vinterbadning lokalt. 22. februar fra klokken ni til 12 er der åbent hus i Guldborg med mulighed for at høre om vinterbadning, prøve det kolde gys og få en tur i sauna.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker