Guldborgsund Kommune sendte ni ansøgninger afsted til Vækstforum Sjælland og håbede på at få godt 3,7 millioner kroner ud af dem. I stedet fik Lolland 22 millioner kroner, mens Guldborgsund måtte nøjes med 305.000 kroner til et enkelt projekt.
Det er bundlinjen efter, at Vækstforum under Region Sjælland har uddelt 29,8 millioner kroner, der kunne søges af de to kommuner på Sydhavsøerne og Vordingborg.
Resten af pengene gik til udviklingsprojekter i Vordingborg. De mange millioner var en restpulje fra de såkaldte EU Mål 2.
Guldborgsunds borgmester Kaj Petersen (S) kan ikke skjule, at han er mere end skuffet over udbyttet til Guldborgsund.
- Det er meget mærkeligt. Vi kan jo ikke andet end tage det til efterretning, men jeg vil godt sige, at jeg er skuffet. Og jeg har meget svært ved at forstå prioriteringen fra regionens side, siger han.
Kaj Petersen vurderer, at afslaget på de mange ansøgninger fra Guldborgsund vil betyde, at det stort anlagte projekt med at puste liv i Gedser formentlig må vente et år med at blive skudt i gang.
Regionsformand Kristian Ebbensgaard (V) er også formand for Vækstforum. Og han kan ikke forstå, hvorfor Guldborgsund føler sig forbigået.
- Vi har vurderet de projekter, som er kommet ind. Og så har vi udvalgt de projekter, som vi mener har størst chance for at blive godkendt og gennemført, siger han.
Mette Cramon
mecr@folketidende.dk
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker