Guldborgsund mangler 27 millioner

Der mangler 27 millioner på budgettet for, at de ældre kan få den hjemmehjælp og de dagcentertilbud, som er vedtaget.

Det står fast, efter at konsulenter fra Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed, KLK, i dag præsenterede politikerne i Økonomiudvalget for en stor analyse af ældreområdet i Guldborgsund Kommune.

Årsagen til de manglende millioner er flere ældre borgere i kommunen plus en lille forbedring af den service, som de ældre får.

Det betyder, at Guldborgsund Kommune har brug for cirka 20,4 millioner kroner mere til hjemmeplejen. Dertil kommer et merforbrug på cirka 6,5 millioner kroner i kommunens plejecentre.

KLK anbefaler blandt andet en stærkere økonomistyring, en mere decentral ledelsesstruktur og en effektivisering af arbejdsgange, der kan øge den enkelte plejemedarbejders tid hos borgerne.

Borgmester Kaj Petersen (A) understreger, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvordan Guldborgsund Kommune vil forholde sig til KLK's anbefalinger.




Guldborgsunds ældre koster 27 millioner kroner mere end budgetteret. Det viser en stor analyse af ældreområdet.

Offentliggjort Sidst opdateret