Fire halve med ost, pølse, leverpostej og pålægschokolade. Sådan har en standardbørnehavemadpakke set ud igennem generationer. Men nu skal det være slut med alt det fede og usunde, har Folketinget bestemt.
Senest fra 2010 skal alle kommunale vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner tilbyde et sundt måltid mad hver dag, og kommunerne må allerede gå i gang fra årskiftet.
I Guldborgsund venter man dog til 2010.
- Vi synes ikke, vi vil haste sagen igennem, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Jens Erik Boesen.
Han siger, at man først skal have skabt overblik over institutionernes køkkenfaciliteter, førend man beslutter sig for, hvordan man vil gennemføre madordningen i praksis.
Man vil nu gå i gang med at få analyseret forholdene - og også få defineret, hvad et sundt måltid er.
- Vi skal have lavet en overordnet kostpolitik, og der vil institutionsbestyrelserne blive inddraget, fordi rigtig mange institutioner i forvejen har lavet en kostpolitik. Udgangspunktet er at inddrage de erfaringer, man har gjort sig rundt omkring, siger udvalgsformanden.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker