Gyser om omfartsvej

- Hvis vejen virkelig kommer, er det det bedste, der er sket, siger beboere på Vesterskovvej.  
Alt peger på, at omfartsvejen uden om Nykøbing vil have fået sin egen plads i trafik-aftalen, når det præcise indhold af det forestående trafikforlig bliver offentliggjort i løbet af i dag.
 
Den ser nemlig ud til at have fået plads i en særlig havnepakke, der skal sikre bedre adgang til havnen i Gedser. Det oplyser den lokale folketingsmand Henrik Høegh (V), og det bekræfter socialdemokraten Magnus Heunicke.
 
- Hvis det virkelig er rigtigt, vil det være helt fantastisk, siger Lars Rasmussen fra Beboergruppen på Vesterskovvej, som i de seneste måneder har sat et stærkt fokus på de voldsomme ulemper, den tunge trafik giver for beboerne langs vejen.




Glæden er allerede begyndt at brede sig blandt beboerne på Vesterskovvej i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret