HÅBER PÅ FLERTAL UDEN LØKKE
Anne Valentina Berthelsen nyder den gode stemning til SF's valgfest. Privatfoto
Privat
SF's Anne Valentina Berthelsen håber på en rød regering uden indblanding fra Moderaterne.
GULDBORGSUND: Det er en lidt ambivalent Anne Valentina Berthelsen (SF), Folketidendes journalist får fat i tirsdag aften. De første bud på, hvor mange repræsentanter partiet får lov til at stille med på Christiansborg i den kommende valgperiode, ser ganske lovende ud, og det luner:
- Der er fest herinde, det er klart. Det ser rigtig lovende ud, lyder det fra Anne Valentina Berthelsen.
Selvom SF får 15 mandater på tinge, er der alligevel noget, der nager hos Anne Valentina Berthelsen:
- Vi er da bekymrede for, hvordan rød blok kommer til at se ud. Vi håber på en ren, rød blok uden Lars Lølle (Rasmussen, red.) og Moderaterne. Det er jeg ikke specielt begejstret for. Han siger meget, der lyder godt, men hvis man tænker tilbage på, hvad han har lavet, mens han havde magten, så er jeg ikke begejstret. Vi håber på et rødt flertal, sagde hun - siden gik ønsket i opfyldelse.
I forhold til sit eget politiske liv er hun optimistisk, da SF går frem, men det er umuligt at spå om:
- Men jeg håber da, der er plads til mig! Uanset hvad, så ved jeg, at vi kommer til at stå stærkt, lyder det fra Anne Valentina Berthelsen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker