Hæderslegat til Stig Weye
Her er det et eksempel på et kunstværk, da Stig Weye udstillede på Masnedøfortet. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Den i Nysted bosatte maler Stig Weye har fået en fornem hæderspris tildelt af Guldborgsund Billedkunstråd.
NYSTED Han er jazzmusiker og maler. Og nu er Stig Weye også "indehaver" af et legat på 20.000 kroner fra Guldborgsund Billedkunstråd. Det var nemlig, hvad der blev hædret med på det årlige netværkstræf for den professionelle billedkunst. Hæderslegatet blev overrakt og motiveret med ord af Martin Lohse (G), formand for Guldborgsund Kommunes kultur, fritid og bosætningsudvalg.
Mange års aktivt virke
Af billedkunstrådets motivation for tildelingen fremgår det, at det i særligt grad ydes som en anerkendelse af mange års engageret og aktivt virke på vegne af maleriet og den professionelle billedkunst med Nysted som fast afsæt.
- En rød tråd i Stig Weyes værk er en interesse for det menneskelige. Denne interesse udfoldes med en både kærlig og bidende humor, når han på den ene side viser os menneskets ensomhed og samfundets magtstrukturer og på den anden side fastholder, at vi kommer fra et fælles afsæt, og at der er et forandringens potentiale i alt, lød det i motivationen.
På træffet var der oplæg om brug af sociale medier og præsentation af muligheden for værkstedssamtaler, hvor man kan drøfte egen praksis og kommende udstillinger med en kunstner eller en kurator. kmp
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker