Hærværk mod bibliotek
I weekenden er der begået hærværk mod Stubbekøbing Bibliotek. Nu lukker selvbetjeningen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Hærværk på Stubbekøbing Bibliotek resulterer i, at selvbetjening vil være lukket den næste uges tid.
Resten af uge 7 vil Stubbekøbing Bibliotek være lukket for selvbetjening. Derfor vil det kun være muligt at låne og aflevere materiale i de fire timer mandag-torsdag og tre timer fredag, hvor biblioteket har bemanding på.
Det sker, efter der er blevet udøvet hærværk i weekenden.
- Der er nogen, der har opført sig, som man ikke skulle. Der er skåret i lidt møbler, og der har været efterladt noget affald, som vi ikke synes, vores brugere skal møde ind til, når de bruger selvbetjening, fortæller Charlotte Møller, leder af Bibliotek og Borgerservice i Guldborgsund Kommune.
Hun forklarer, at der normalt ikke er de store problemer med den slags.
- Vi har haft vagt på indimellem, men heldigvis er det ikke noget, vi oplever normalt, siger hun og fortæller, at man nu skal i gang med at undersøge, hvem der har været forbi i weekenden.
Hun regner desuden med, at selvbetjeningen vil være åben igen i næste uge.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker