Hærværk mod legepavillon

En eller flere personer har tidligere på ugen "muntret sig" med at begå hærværk mod en containerpavillon i Granparken i Idestrup.

Pavillonen benyttes normalt af en legestue, men i torsdags fik politiet en anmeldelse om, at nogen har været inde og ødelægge legetøjet. Der blev blandt andet sat ild til en plasticbold, som smeltede, oplyser politiet.




Offentliggjort Sidst opdateret