Siden sent tirsdag aften har brandfolk arbejdet på at slukke ild i cirka 100 bigballer på gården Vesterhave lige nord for Gedser. De store halmballer lå i en muret lade på ejendommen, og tirsdag aften, kort før klokken 23, blev der slået alarm, fordi der var udbrudt ild i laden.
Falck blev sendt til stedet for at bekæmpe ilden, og det har man gjort lige siden.
- Vi regner med at være her til engang i eftermiddag for at slukke ilden, oplyste beredskabsinspektør Claus Lund, der var indsatsleder, i onsdag formiddag. Endnu på det tidspunkt brændte det rundt omkring i halmen, og brandfolk var igang med at efterslukke. Desuden sørgede folk med entreprenørmaskiner for at køre halmen ud af laden og ud på de nærliggende marker.
Claus Lund har til slukningarbejdet haft en styrke på 16 mand, dels brandfolk, dels frivillige fra støttepunktet i Nykøbing F. Foruden halmen er der sket brandskade på den lade, som halmen lå i. Onsdag formiddag kunne politiet endnu ikke oplyse, hvordan branden i halmen var opstået.
I laden stod et halmfyr, men om det er skyld i btranden, vides ikke. Der skal i løbet af onsdagen foretages tekniske undersøgelser på brandstedet, oplyses det fra Nykøbing F. Politi.
Branden på Vesterhave er den anden indenfor et par år. Dengang gik der ild i en gaffeltruck.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet