Halvandet års fængsel. Sådan lød dommen, da der torsdag sidst på formiddagen faldt dom i sagen mod den 33-årige kok Ronni Bilde-Sørensen. Ronni Bilde-Sørensen var blandt andet tiltalt for at have snydt bygherren DB Partner A/S for 28,6 millioner kroner, da han købte butiksarealet på Slotsbryggen ved hjælp af falske bankgarantier og påstanden om en snarlig arv på 30 til 40 millioner kroner.
Arven - forklarede Ronni-Bilde Sørensen i retten - eksisterede kun i hans fantasi, men han havde viklet sig ind i en jungle af løgn overfor familie, venner og forretningsforbindelser. Og til sidst troede han også selv på, at pengene ville dukke op og sikre, at han kunne betale de store indkøb. Han holdt sælger hen med bankgarantier, han selv skrev og printede på sin computer.
Ronni Bilde-Sørensen havde inden dommen indgået et forlig med DB Partner A/S om at afdrage gælden med 500 kroner om måneden i fem år.
- De 30.000 kroner er det meste, jeg vurderer, at vi kan få ud af Ronni Bilde-Sørensen. Jeg ønsker blot at få sagen afsluttet, siger direktør for DB Partner A/S, Henning Christoffersen, der med forliget vælger at lade være med at anlægge en civil erstatningssag mod Ronni Bilde-Sørensen.
Dommen pålagde også Ronni-Bilde Sørensen inden 14 dage at betale 180.000 kroner tilbage til to butikslejere, Danny Kerman i Crazy Tasty Chicken og Malene Tvede i Petit Maison. De to nåede at betale depositum, inden bedrageriet blev afsløret. Og at betale sagens omkostninger. Ronni Bilde-Sørensen ankede på stedet dommen til landsretten. Han erkender at have bedraget DB Partner A/S, Malene Tvede og Danny Kerman, men håber på en betinget dom i landsretten.
Jesper Bøgh og Birgitte Grønning
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker