Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
BILLEDSERIE: Lokal mand løber fem halvmaratoner på fem dage i fem regioner.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Lørdag morgen var en flok dedikerede løbere samlet ved Cementen. Sportsbegivenheden Regionsløbet, hvor deltagerne løber fem halv- eller helmaratoner på fem dage med løbstart i de fem regioner, nåede da forbi Nykøbing.
Det var fjerde etape af løbet, der er arrangeret af Maraton Danmark, og med på halvmaratondistancen var den lokale Jes Strate, 57, som nød udfordringen.
- Det er en stor oplevelse, og jeg kan absolut anbefale andre at være med næste år, fortalte han inden løbstart og fortsatte:
- Jeg har lyst til at udfordre mig selv, men foreløbig er det faktisk ikke så hårdt, som jeg havde regnet med.
Der ligger da også en enorm træningsmængde bag den melding.
Annonce
Før arrangementets første etape, der blev løbet ved Klitmøller i Nationalpark Thy onsdag, havde løberen 116 halvmaratoner under bæltet, heraf 66 alene i 2019. Det hele begyndte med, at hans mellemste søn prikkede til ham og sagde, han ikke kunne løbe fem kilometer.
- Jeg er stædig, så det ville jeg bevise, og så blev jeg helt bidt af løbemiljøet. Det er kun positive og glade mennesker, og det er ikke mange, der kan sige, at de mødes med deres venner tre timer hver weekend, siger han med henvisning til de mange løb.
55 løbere deltog i begivenheden, der var udsolgt. De fleste løb maraton, men en flok løb halvmaraton, og alle kom vidt omkring.
Turen førte også forbi Ringkøbing Fjord, området omkring Rudkøbing på Langeland og sluttede søndag i Dragør på Amager.
Efter den sidste etape var en træt og glad Jes Strate søndag eftermiddag fuld af roser til arrangørerne og sikker på, at han er med igen næste år.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Jes Strate, nummer tre fra venstre, var på hjemmebane, da Regionsløbet lørdag kom til Nykøbing. Turen: Cementen-Slotsbryggen-Ny Kirstineberg Gods-Bangsebro Skov-Cementen. I alt 10,55 kilometer, der blev taget to eller fire gange. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker