- Det er første gang i nyere tid, at vi oplever så mange deltagere i Hamborgskovløbet.
Sådan lyder det fra Thomas Urfeldt, der søndag var med til at sende hele 310 deltagere ud på løbe- og gå-ruterne i landets næstældste motionsløb i skoven ved Sundby L.
- Interessen for løb er bare stigende. En stor del af tilmeldingerne kom i de allersidste dage op til løbet, så mange har taget en spontan beslutning og meldt sig til. Vejret var også perfekt. Mange af deltagerne fortalte bagefter, hvordan de havde oplevet et flot syn af blade, der dryssede fra træerne i skoven, siger Thomas Urfeldt fra Guldborgsundløberne, som arrangerer motionsløbet sammen med Guldborgsund Triathlonklub og Kvickrun.
Løberne fik sig en fin oplevelse i det efterårsklædte landskab. Foto: Bettina RetslovBettina Retslov
Som noget nyt kunne man i år også løbe en halvmaraton - og det var en succes.
- Det vil vi helt klart fortsætte med at tilbyde. Vi kan se, at hvis én i familien løber halvmaraton, så trækker det ofte et par deltagere mere med, som så tager en af de kortere ruter eller børneløbet, lyder det fra en tilfreds løbsarrangør.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker