- Han ønskede at være en anden end den, han var

NYKØBING Et år er der gået, siden familien Sværke måtte begrave deres søn på Idestrup Kirkegård. Han ligger mod øst, så han kan se solen stå op, og hans storebror Jimmi har plantet et træ på gravpladsen.

Det er stadig surrealistisk for ham, at hans bror ligger begravet der i den kolde jord. Imens han gravede, kunne han ikke lade være med at tænke på, om han på et tidspunkt ramte kisten. Det er et år siden. En årsdag. Det er jo lige akkurat det, der fylder så meget, siger Jimmi i telefonen. Fødselsdage. Dødsdage.

Søndag tager han ud til stedet på hjørnet af Gedservej og Enighedsvej, hvor Martin Sværke tog sit sidste åndedrag. På en asfaltvej. På enormt tragisk vis, i og med at han kort tid forinden havde stukket en ældre mand ned. Det var én af de sjældne situationer, hvor politi var nødt til at affyre skud imod et menneske.

Selv om sagen ikke er færdigbehandlet, har Jimmi Sværke og hans familie fået politiet og statens vurdering af sagen, og den har de accepteret.

- Men vi mangler stadig svar på, hvorfor han landede på den vej. Men det er svært, for det er bare gisninger, siger han.

Drømte om at være normal

For at få svar har Jimmi Sværke talt med en psykolog, der har givet ham et indblik i, hvordan Martin måske har været. Og hvorfor han tog de stoffer.

- En forklaring kan være, at han ønskede at være en anden person. Når han var på stoffer, følte han sig som en verdensmand, der kunne alt. Det, der nok har ramt mig allermest, var, at han ifølge misbrugscentret drømte om at lave vindmøller. Jeg arbejder som vindmøllemontør, så han har drømt om at lave det samme som mig. Selv om han måske i virkeligheden ikke havde den drøm, er det et udtryk for, at han drømte om at være normal som sin storebror.

Martin Sværke virkede ikke til at have accepteret, at han kunne hjælpe sig selv ud af stofmisbruget. Han kom udelukkende på misbrugscentret, fordi det var et krav for at få kontanthjælp. Fik han ikke de penge, ville han hænge hos sine forældre. Derfor tog hans mor med ham.

- Hun ville ønske, at forældre inddrages tidligere. Hun følte sig fejet af på grund af den her lovgivning med databeskyttelse. Måske skal man overveje, om man kan inddrage den nærmeste familie - også hos voksne mennesker i behandling. Man kan også overveje at udbetale kontanthjælp i mindre rater. For når han fik pengene, så kom de her impulsive indkøb af stoffer, siger Jimmi Sværke og tilføjer, at psykiatrien i Roskilde, hvor Martin kortvarigt var indlagt ad et par omgange, har tilbudt ham en samtale, hvor han kan tale om sin oplevelse, så de kan lære af det.

- Hvis jeg kan forebygge noget eller gøre en forskel for andre ved at fortælle om hans meningsløse død, så vil jeg gerne det.

I Jimmi Sværkes øjne var hans lillebror en lejlighedsmisbruger. Var der ikke flere penge fra kommunen, tog han ikke stoffer. Hans største udfordring var, at han havde et lavt selvværd.

- Man kan i fremtiden gøre en forskel ved at overveje at tage imod det, når familien tilbyder at hjælpe. Jeg ved godt, at der er lovgivning på det område. Man behøver måske heller ikke at sige det hele. Men med familien er der bare en gratis mentor, som man ikke benytter sig af. Min mor var jo med hver gang, han var der.

Jimmi Sværke ved, at der er mange andre unge, der ikke magter at være en svag person i systemet. Som storebror til én af dem har han lyst til at smide alt andet fra sig for at komme det til livs.

- Lige nu er der bare ikke noget, jeg ønsker mig mere end at se min lillebror til mine fødselsdage i fremtiden.

Læs også artiklen "Sagen er ikke færdigbehandlet" i lørdagens Folketidende

Herunder et udpluk af artikler i forbindelse med drabene sidste år:

To døde efter knivstikkeri - Gerningsmand skudt af politi
Bror til gerningsmand: Han var i en psykose
Mandagen derpå på Enighedsvej
- Betjente har været dybt professionelle
Boligselskabs direktør rystet over drab
Borgere mindedes dræbte med lys i vinduerne
- Han var som en bror for mig