- Når I kunne klare coronaen, kan I klare hvad som helst i fremtiden, erklærede rektor.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING I lørdags var der translokation på handelsgymnasiet.
Selv om rektor Helle Holst indledte sin tale med at sige, at hun ikke ville tale om corona, "det er vi trætte af", så endte talen alligevel med at handle om netop corona.
Helle Holst begyndte med sin tale med at berette om studenternes første år. Her gik det fint uden at nævne corona.
Men da hun kom til deres studieture, var det slut.
Handelsgymnasiet havde nemlig fire klasser ude i Europa, dengang statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark.
Annonce
- Fester blev der heller ikke noget af, sagde Helle Holst.
I talen ironiserede hun over, hvordan lærerne har knoklet med den virtuelle undervisning.
- Vi har kæmpet for, at alle skulle have billeder på. Nogle har forsøgt at snyde, sagde hun.
Da corona-restriktionerne endelig tillod, at det blev muligt at møde op til fysisk undervisning igen, troede lærerne, at alle eleverne glædede sig til at komme tilbage.
- Det gjorde de ikke. Det var, som om de var gået i dvale, som om de ikke kunne komme op i gear igen, sagde rektor.
De bekymrede lærere kunne dog slappe af og glæde sig efter eksamen, for den har studenterne klaret forrygende godt.
- De fik et fantastisk godt gennemsnit, fortæller Helle Holst.
Hun kunne derfor slutte sin tale med at sende de unge ud i verden med en forsikring om: Når I kunne klare coronaen, kan I klare hvad som helst i fremtiden.
Helle Holst holdt talen to gange, da translokationen, netop på grund af restriktioner, blev holdt i to grupper. Årets flidspræmier tilfaldt Sandra Krog (3a), Sofia Louise Berger Pedersen (3b), Emil Kobbernagel Rasmussen (3c) og Sebastian Nielsen (3d).
Derefter blev studenterne sendt tilbage til sommerhuse i Marielyst og fodboldkampen lørdag aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned