På Præstemarken i Stubbekøbing bor 10 unge handicappede, som betaler en meget høj husleje.
- Vi måtte sidste år støtte vores søn med cirka 20.000 kroner, for at hans budget hang sammen. Og det er ikke sjovt hele tiden at få nej, fordi man ikke har penge nok, siger Kurt Lejbølle, far til Rasmus, som er udviklingshæmmet.
De handicappede bor i lejligheder på 43 kvadratmeter, men skal betale for 70 kvadratmeter bolig på grund af gangen. Derfor ender huslejen på over 6.500 kroner om måneden, før el og vand er betalt.
Direktør for Social og Sundhed i Guldborgsund Kommune, Vagn-Aage Nielsen, er ked af sagen. For han er helt enig i, at huslejen er for høj.
- Det er et hovedbrud, vi har arvet fra den gamle Stubbekøbing Kommune. Problemet er, at der er meget store fællesarealer i form af et gangareal. Og sådan som reglerne for almennyttige boliger er, så er det beboerne, der skal betale for de kvadratmeter. Det ender med at give en for høj husleje i forhold til beboernes økonomi, siger han.
Forvaltningen er nu i gang med at se, om der kan findes en løsning i løbet af foråret.
Læs mere i Folketidende tirsdag.
Mette Cramon og Kim Møller Pedersen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde