- Når der er skumparty, bliver pigerne lidt vildere og er klar til mere. Jeg tror, det er fordi, at dj'en spiller op til dem. Og nogle af dem render også rundt i bh og g-streng.
Sådan fortæller 17-årige Karsten fra Lolland. Han er en af de mange unge, som har været til et af de skumparties på diskotek Plaze i Nykøbing, hvor discjockeyen for åben mikrofon har sagt til de unge gæster, at det var okay at dyrke sex i skummet.
Sådan var det også 5. april, hvor Karsten sammen med nogle venner og veninder havde været til en privat fest først, inden de tog videre på Plaze.
- Da der var gået et stykke tid, begyndte jeg at kysse lidt med en af pigerne, fortæller han.
Da gruppen ankom til Plaze, blev der skruet op for charmen.
- Hun begyndte at tage på mig, og så gik vi over i et hjørne af dansegulvet, hvor hun gav mig handjob (håndsex, red.), fortsætter han.
På spørgsmålet om, hvorfor de gjorde det ude på dansegulvet, svarer Karsten, at det nok var fordi det var spændende. Han forklarer, at han ikke har haft moralske tømmermænd over episoden.
Når han alligevel vælger at stå frem og fortælle om episoden, er det for at advare andre unge om, at de skal tænke sig godt om, før de kaster sig ud i noget på dansegulvet, som de måske ikke kan overskue konsekvenserne af bagefter.
Kilden til denne artikel har ønsket at være anonym. Karsten er derfor et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.
Jakob Poulsen
jap@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker