Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen
Der plejer altid at være god og festlig stemning, når Kandis spiller i Markedsteltet på Dølle. Men i år kommer Johnny Hansen og kompagni ikke til markedet på Østlolland. Arkivfoto: Anna C. Møhl.
Det populære dansktopband Kandis har været en fast del af programmet på Dølle i årevis. Men i år kommer Johnny og kompagni ikke.
Snart går det løs! Hjælp os med dine allerbedste Dølle-minder.
Folketidende vil igen i år gerne fortælle om livet på Dølle, hvad det har betydet for gæsterne, og hvad gæsterne laver, når de er på markedet.
Har du en god historie, et godt minde eller andet relevant, som, du synes, vi bør skrive om? Så kontakt os endelig på nyhedsdesk@folketidende.dk
Det er nærmest en fast tradition, at det populære dansktop-band Kandis kommer og spiller på Dølle søndag eftermiddag. Men engang imellem bliver traditioner brudt, og det sker også i dette tilfælde.
- Det er lidt en udløber af, at vi forsøger at tilpasse vores program til de gæster, vi forventer vil besøge os de forskellige dage. Vi ville gerne have lavet aftale med Kandis på en af de andre markedsdage, men det var ikke muligt at få det til at passe ind i deres kalender, forklarer Dølle-markedets bestyrelsesformand Per Hansen.
Han udelukker dog ikke, at Kandis kan være tilbage på markedet igen til næste år.
Annonce
- Nu ser vi, hvordan årets marked fungerer, og hvad økonomien giver os mulighed for. Det var ikke planen, at de slet ikke skulle komme i år, men det blev konsekvensen af, hvad der var muligt, siger Per Hansen.
Kandis er ikke det eneste velkendte, som ikke er at finde i programmet for 2024-udgaven af Dølle.
Gøglergudstjeneste udgår også
Gøglergudstjenesten, som altid fandt sted sent fredag aften i Døllefjelde Kirke, bliver heller ikke til noget i år.
- Gøglergudstjenesten var forankret i storebededag, som jo var en helligdag, men når ikke fredagen er en kirkelig helligdag i år, synes vi ikke, at der er så meget kirkeligt at henvise til. Vi synes, at gudstjenesten og helligdagen hang sammen, og derfor har vi ikke prioriteret den i år, forklarer Per Hansen.
Sidste år var komikeren Finn Nørbygaard gæsteprædikant ved gøglergudstjenesten, og tidligere har også navne som Jacob Haugaard og Thyra Frank været gæsteprædikanter ved den specielle gudstjeneste.
Årets Dølle-marked finder sted fra torsdag 2. til og med søndag 5. maj.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned