Arbejdet med at gøre Gedser Havn klar til at modtage den tredje Scandlines-færge er i fuld gang.
Siden 6. august har entreprenørfirmaet Mogens Petersen, Nyborg, arbejdet på at lave et nødleje i havnen.
- Det går helt efter planen. Arbejdet er lige der, hvor det skal være, og det bliver færdig til 1. oktober, hvor den nye færge skal indsættes, fortæller Tom Larsen, der er havneinspektør i rederiet Scandlines.
Ganske vist har vejret været dårligt med mange regnbyger.
- Men det har nu ikke generet arbejdet, siger Tom Larsen.
I alt er 10-12 ansatte fra firmaet i gang. Det er et par mand til at styre maskinerne samt smede, svejsere og tømrere.
Videre til Vestre Leje
Når firmaets folk er færdige med nødlejet, så fortsætter man med at bygge op på Vestre leje i havnen.
- Det bliver klar til brug engang i december. Nærmere kan vi ikke komme det. Der er sat noget elastik i dette arbejde, siger Tom Larsen.
Den tredje færge skal aflaste de to nuværende færger, som der er meget pres på, især af lastbiler.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde