René Christensen havde inviteret folketingsmedlem Kasper Roug (S) med ud på havet. Foto: Dansk Akvakultur ProducentorganisationDansk Akvakultur Producentorganisation
Socialdemokraten Kasper Roug besøgte fredag Grønsund Havbrug ved Sortsø Havn for at få et indblik i havbrug tæt på kysten. Besøget kommer midt i debatten om fremtidens grønne produktion.
Folketingsmedlem Kasper Roug (S) tog fredag turen til Sortsø Havn på det nordlige Falster for at besøge Grønsund Havbrug.
Efter en kort briefing sejlede han ud på Grønsund sammen med René Christensen, der, udover at være politiker, også er direktør i brancheorganisationen Dansk Akvakultur Producentorganisation.
- Havbrug er jo meget oppe i tiden. Også med tanke på hvad der skal ske med Den Grønne Trepart. Derfor var Kasper nysgerrig på at komme ud og se det her, fortæller René Christensen.
Havbrug ved kysten
Formålet var at give folketingsmedlemmet en konkret fornemmelse af, hvordan ørredopdræt på havet drives. Havbruget producerer 1000 ton fisk årligt i 34 helt åbne havbrugsnet.
Annonce
Der produceres fisk i massevis hos Grønsund Havbrug. Foto: Dansk Akvakultur ProducentorganisationDansk Akvakultur Producentorganisation
- Der produceres 1000 ton fisk om året, og havbruget udleder 30 ton co2. Det, mener jeg, er godt og effektivt, siger han og fortsætter:
- Grønsund er et rigtig godt sted at drive havbrug. Blandt andet med tanke på, det ligger så tæt på kysten, siger han om havbruget i farvandet mellem Falster og Bogø.
Som afslutningen på dagen var Kasper Roug heldig at få en lille souvenir med hjem.
- Kasper fik en regnbueørred med hjem, som han skulle have med hjem på skærebrættet, lyder det fra René Christensen.
Folketingspolitikeren fik en fin regnbueørred med hjem. Foto: Dansk Akvakultur ProducentorganisationDansk Akvakultur Producentorganisation
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker