Tidligere i denne uge var der gang i spande og river ved åen i Sakskøbing, hvor frø til gavn for Sakskøbings biodiversitet kom i jorden. Det sørgede 0. klasse-eleverne fra Ellekildeskolen for at hjælpe til med ved arrangementet, som den nystiftede forening Det Grønne Netværk for Lolland-Falster og Øerne stod bag. Forperson i den nye forening er Pernille Liv Pump Schieldrup, næstforperson er Flemming Engler, kasserer er Ulla Munksgaard, og så er der to øvrige bestyrelsesmedlemmer i henholdsvis Martin Stahl og Sara Gade. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
BILLEDSERIE: Et grønt netværk er stiftet med naturvenlige vedtægter og efterfølgende starthjælp af lokale elever.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Vedtægterne er klar, det grønne netværk er stiftet som forening, og tidligere i denne uge var der såmænd også hjælp fra 0. klasserne fra Ellekildeskolen i Sakskøbing.
Alt sammen i naturen og biodiversitetens tjeneste. Og som det blev forklaret af tre grønne lokale ildsjæle foran eleverne: Vi skal hjælpe blomsterne, bierne og sommerfuglene lidt mere, så vi kan få en endnu bedre natur.
Det Grønne Netværk for Lolland-Falster og Øerne er sat i spidsen for omlæggelsen af en stor del grønne arealer i Sakskøbing. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Såning ved åen
- Det er også dejligt for mennesker.
Det blev med et stort smil tilføjet af en ivrig lille fyr med strittende pegefinger, lige inden der blev taget hul på såningen for det grønne område mellem Sakskøbings campingplads og Sakskøbing Å.
Annonce
Tre frøblandinger var i spil delt ud på forskellige såspande. Én med sommerfugleblanding, én omgang engblanding og endelig en staudeblanding.
Men inden der blev sået løs i de arealer, som var lagt ud til formålet, var der lige lidt spørgsmål fra eleverne til de tre fremmødte medstiftere af Det Grønne Netværk for Lolland-Falster og Øerne.
Pernille Schieldrup, Martin Stahl og Flemming Engler fortalte løs om, hvad de dér sommerfugle lever af. Og hvorfor flere insekter også er godt for fuglene og så videre.
Der blev lyttet, snakket, og den lille flok af elever fik masser af viden om naturen samt praktisk erfaring med omlægning af kommunens grønne arealer med sig hjem.
Det Grønne Netværk for Lolland-Falster og Øerne har i øvrigt sin base i Sakskøbing, hvor den er stiftet.
Foreningens formål er at skabe mere natur. Det betyder, at den konkret vil arbejde med projekter, som øger naturområder og fremmer spiselige planter samt øger biodiversiteten i offentlige grønne græsarealer, vejrabatter og skel.
Foreningen vil danne et fællesskab for mennesker, der sammen vil påvirke politikere, virksomheder, landmænd, kommuner og borgere for at styrke det positive samspil mellem mennesker og natur.
Og nu er starten på et samarbejde med Guldborgsund Kommune, hvor foreningen er sat i spidsen for omlæggelsen af en stor del grønne arealer i Sakskøbing, officielt gået i gang. Det sker på baggrund af Guldborgsund Kommunes tilmelding til den landsomfattende konkurrence "Danmarks Vildeste Kommune" samt den omfattende byfornyelse, som Sakskøbing står over for.
Flemming Engler, Pernille Liv Pump Schieldrup og Martin Stahl håber på støtte fra borgere, foreninger, institutioner og erhverv til at sætte skub i omlægning af grønne arealer. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik