Den gamle vandmølle i Stubbekøbing "Stampen" er til salg. Og det er en helt unik ejendom, fortæller Brian Jacobsen, indehaver af Nybolig Nykøbing Falster. Foto: NyboligNybolig
Den tidligere vandmølle i Stubbekøbing, Stampen, er til salg. Og ejendomsmægler Brian Jacobsen fra Nybolig fortæller, at han allerede er i dialog med flere.
"Hvem kender ikke "Stampen" i Stubbekøbing - den tidligere vandmølle beliggende med grund direkte til Fribrødre Å."
Sådan indleder Nybolig salgsopslaget til den helt særlige ejendom, der er til salg på Orevej i Stubbekøbing.
Det er ikke så tit, at en mølle fra midten af 1800-tallet kommer på markedet. Og Brian Jacobsen, indehaver af Nybolig Nykøbing Falster, mener, at så gammel og så unik en ejendom "altid er spændende at få fingrene i."
- Det er så specielt, så det vil alt andet lige tage længere tid end normalt. Men det er en helt unik ejendom, vi har med at gøre, og det retfærdiggør prisen. Vi (sælger og ejendomsmægler, red.) tager det stille og roligt og ser, hvad tiden bringer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Annonce
Der er også plads til kajakken, og der skal ikke padles langt for at komme til Grønsund. På billedet kan der også ses det 28 kvadratmeter store gæstehus, som også følger med. Foto: NyboligNybolig
Kajakplads og orangerie
Hvad får man så for 3.095.000 kroner?
I opslaget kan man læse, at hovedhuset byder på 161 kvadratmeter bolig, og alt fra orangeri til stor have, gæstehus og plads til kajakken kan den nye ejer se frem til.
Hvis en interesseret ikke er helt sikker på, om han eller hun vil bo i huset hele året, er der også et alternativ. Man har nemlig ikke nødvendigvis pligt til at bo i møllen, da den kan fås som flexbolig.
Artiklen fortsætter under billedet...
Huset er ifølge salgsopslaget fra Nybolig i "flot vedligeholdt stand." Foto: NyboligNybolig
Dialog med flere
Der er allerede interesse for huset, fortæller ejendomsmægleren, selvom vandmøllen kun har været til salg i 22 dage.
- Jeg er i dialog med flere. Vi er fremme, hvor vi skal aftale fremvisning på det, siger han, og pointerer, at den gamle vandmølle i Stubbekøbing "ikke er en stangvare."
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker