Påskens ture med skinnebus mellem Nykøbing og Gedser blev en meget stor succes.
Der har nemlig været udsolgt på samtlige afgange, der fandt sted på skærtorsdag, langfredag og påskelørdag.
På hver afgang var der plads til 49 passagerer i den gamle skinnebus, som i sin tid kørte på Lyngby-Nærum banen nord for København.
Og med 12 afgange i alt giver det cirka 600 passagerer.
Formand:Helt vildt
Annonce
- Det er gået over al forventning, for toget har været fyldt hver gang. Det er helt vildt, så mange der har villet køre med, fortæller Finn Rasmussen.
Han er formand for Gedser Remise, der har stået for påsketurene.
Det er sket i samarbejde med Nordsjællands Veterantog.
Det er helt vildt, så mange der ville med.
Finn Rasmussen, formand for Gedser Remise
Mange blev afvist
Faktisk har interessen været så stor, at arrangørerne har måttet sige nej til mange, fordi der altså kun var plads til 49 passagerer på hver enkelttur.
- Det er der nogle børn, der er blevet kede af, fortæller han.
Andre har spurgt, om de kunne reservere pladser til mandag, anden påskedag.
Den dag kører skinnebussen altså ikke.
Men det gør den igen kristihimmelfartsdag og i pinsen.
- På de dage er der allerede solgt mange billetter, siger remiseformanden.
Annonce
Skinnebussen var fyldt op på turene på de tre påskedage. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
Børnefamilier
Finn Rasmussen fortæller, at den store interesse skyldes, at man denne gang kunne køre med på hele strækningen mellem Nykøbing og Gedser.
- Vi har derfor haft mange tyske turister med, men også mange danskere, fortæller han.
Blandt dem var en del børnefamilier, så Folketidende, der var med på togtur fredag.
Populær remise
Under stoppene i Gedser har togpassagererne kunnet kikket indenfor i Gedser Remise og se de gamle tog, som holder dér.
Desuden kunne de besøge Det Gule Palæ, der i sin tid blev brugt til flere scener fra den kendte film om "Olsenbanden på sporet".
- Det er der også mange, der har benyttet sig af, siger Finn Rasmussen fra Gedser Remise.
Kørsel med skinnebus
Skinnebussen mellem Nykøbing F. Station og Gedser Remise kører i resten af 2025 på følgende dage:
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker