STUBBEKØBING: Mange ansatte drømmer om en fire dages arbejdsuge.
Og på Havnens Maskinværksted i Stubbekøbing er det blevet en realitet.
Siden sommerferien har de seks ansatte kunnet gå på weekend allerede sent torsdag eftermiddag.
Det er de ret godt tilfredse med.
Tilfredshed
Annonce
- Det er meget lækkert at have fået forlænget weekend, siger en af de ansatte, smed Thomas Børresen.
Han bor i Nykøbing og kan nu spare kørslen til og fra Stubbekøbing en dag om ugen.
Fredagen bruger han nu blandt andet til at tage på fisketur.
- Det har det ellers knebet med at få tid til, siger han.
- Det er lækkert med forlænget weekend, siger Thomas Børresen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Jysk inspiration
Elo Kristiansen, der siden 2020 har ejet virksomheden, fik inspiration til fire dages ugen fra Jylland.
- Her var der en virksomhed, som havde gode erfaringer med det, fortæller han.
Derfor talte man om ideen på Havnens Maskinværksted og blev enige om at prøve fire dages uge.
- Der er tale om en forsøgsordning, som vi evaluerer hver måned for at se, om kunderne er tilfredse, siger han.
Nicolai Sten Jørgensen (til venstre) er ansat i virksomheden som bådmekaniker. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Planlægning
Annonce
På værkstedet i Stubbekøbing arbejdede man tidligere mellem klokken 07 og 12 om fredagen.
Det arbejde kan ifølge Elo Kristiansen - med planlægning - godt nås på ugens fire øvrige arbejdsdage.
- I forvejen går vi ikke i gang med nye opgaver om fredagen. Som regel kan de vente til mandag, siger han.
Han og de ansatte har dog aftalt, at de kan komme ind om fredagen, hvis der er en absolut hasteopgave.
- Men det er indtil videre kun sket en enkelt gang, siger han.
Fire dages uge kræver planlægning.
Elo Kristiansen, Havnens Maskinværksted
Fordele
Fire dages ugen har flere formål.
- Vi bruger den primært til at motivere og fastholde vores medarbejdere, siger Elo Kristiansen.
Han håber også at kunne bruge fire dages ugen til at rekruttere nye ansatte.
- Vi kan godt bruge en mand eller to mere, for i øjeblikket må vi sige nej til opgaver, siger han.
Annonce
Desuden kan virksomheden på den måde spare en del udgifter til energi.
- Vi er jo en af de "sorte" virksomheder, som bruger rigtig meget strøm, siger Elo Kristiansen.
- Vi vil gerne motivere og fastholde vores ansatte og tiltrække nye, siger ejer Elo Kristiansen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Havnens Maskinværksted
Havnens Maskinværksted har i mange år ligget på Jernbanestien ved havnen i Stubbekøbing.
Det blev i 2020 - midt i coronatiden - overtaget af Elo Kristiansen fra København.
Virksomheden udfører alle slags smedeopgaver af den lidt grove slags for især landbruget, bådindustrien og energisektoren samt til de store byggerier på Femern Bælt og den nye Storstrømsbro.
Man reparerer også bådmotorer og er for nyligt blevet autoriserede forhandler af Mercury påhængsmotorer.
Kunderne kommer især fra Lolland-Falster og Sydsjælland.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik