Aldi trak sig fra det danske marked sidste år, og mange af deres butikker blev overdraget til deres konkurrenter på dagligvaremarkedet.
En af de butikker, der lukkede som led i Aldis exit fra Danmark, var butikken på Stovby Ringvej i Marielyst, som efter forhandlinger og godkendelse af konkurrencemyndighederne endte med at blive overtaget af discountkæden Lidl.
Og nu kan borgerne i byen og sommerhus-mekkaet snart se frem til endnu en indkøbsmulighed, når dørene bliver slået op for en spritny Lidl.
Lokal butikschef
Den nye butikschef i forretningen bliver 51-årige Brian Kok, der har mere end 10 års erfaring som butikschef. Det fortæller discountkæden i en pressemeddelelse.
Annonce
- Jeg er født og opvokset på Lolland Falster, så jeg kender byen og mange af beboerne godt. Indtil nu har jeg arbejdet uden for byen, så jeg ser virkelig frem til at arbejde mere lokalt. Som butikschef synes jeg også, det er en rigtig spændende opgave at få lov til at være med helt fra starten og bygge den første Lidl op i byen, fortæller Brian Kok, kommende butikschef i Lidl på Stovby Ringvej.
Brian Kok bliver butikschef i den nye Lidl i Marielyst. Foto: Lidl.dkFoto: Lidl.dk
Den nye butik vil have15 medarbejdere, som alle er fra lokalområdet. Flere af dem vil du måske i forvejen genkende, da de også havde job i den nu lukkede Aldi.
Som et led i Lidls strategi, der vil udfase tobak og nikotin helt i alle kædens butikker frem mod udgangen af 2028, vil det ikke være muligt at købe tobaksvarer i butikken i Marielyst.
Kom til smugkig
Er du nysgerrig på butikkens indretning og udseende, kan du allerede aftenen før den reelle åbning komme forbi onsdag d. 20. marts, hvor man kan få en rundvisning i butikken på Stovby Ringvej 5B mellem 17 og 18.
Torsdag d. 21. marts kl. 8 åbner butikken officielt - naturligvis med åbningstilbud.
Butikken vil fremadrettet have åbent alle ugens dage mellem kl. 7-21.30
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet