HER ER ÅRSAGEN TIL KØLLE-VOLD
Højmølle Kro, hvor gårsdagens drama udspillede sig. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Der ligger formentlig en tvist om en kæreste bag overfaldet med køller ved Højmølle Kro, fortæller politiet.
Et højspændt drama, der endte i bevidst personpåkørsel og kølle-vold, udspillede sig på Falster onsdag eftermiddag.
En 31-årig mand blev jagtet af en 24-årig mand og en 21-årig kvinde i bil efter en bevidst påkørsel af den forurettedes bil ved Lindevænget i Nykøbing.
Jagten sluttede ved Højmølle Kro ved Eskilstrup, hvor den 31-årige forsøgte at søge tilflugt ved nogle parkerede politibiler, men hvor han der blev overfaldet og slået flere gange med et bat.
Gerningsmændene stak af, men blev om aftenen anholdt i en lejlighed i Nakskov.
Læs mere om den dramatiske eftermiddag her
Folketidende har været i kontakt med Bo von Würden, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der kan fortælle mere om onsdags-dramaet.
- Vi ved ikke ret meget endnu, men det drejer sig formentlig om en tvist om en kæreste. Et jalousi-forhold, fortæller politikommissæren, der afviser, at der er noget ved episoden, der indikerer, at det skulle være banderelateret.
- Kender I de implicerede?
- Ham, der bliver fremstillet i grundlovsforhør (klokken 11, red.), er kendt af politiet. Jeg vil ikke komme ind på fra hvad.
- Biljagten endte ved Højmølle Kro, hvor der holdt to politibiler. Hvad lavede de ved stedet?
- De var derude i forvejen i en helt anden banal politiforretning. Den forurettede kører hen mod dem, da han ser det. Det var hans måde at komme i sikkerhed på.
- Men der var ikke politi i nærheden, da han forsøgte at søge tilflugt ved bilerne, forklarer politikommissæren.
Bo von Würden afviser, at politiets biler var mål for eller blev ramt i forbindelse med kølle-overfaldet.
Den 21-årige og 24-årige blev som nævnt anholdt onsdag aften, men torsdag formiddag er det kun den 24-årige, der bliver fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for to forhold. At udsætte andre for fare i forhold til påkørsel, og så er han også sigtet for kvalificeret vold.
Den 21-årige kvinde er løsladt igen, men er fortsat sigtet i sagen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker