Her er forklaringen: Ny rundkørsel forsinkes
Første etape af den nye rundkørsel bliver forsinket et par måneder. Arkivfoto.
.
Byggeriet af den nye rundkørsel ved Gåbensevej i Orehoved bliver forsinket, oplyser Vejdirektoratet.
Der er kedeligt nyt fra Vejdirektoratet til de trafikanter, der færdes i og omkring Orehoved på det nordlige Falster.
Første etape af den nye rundkørsel, som er ved at blive etableret på Gåbensevej i forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro, bliver nemlig forsinket.
Vejdirektoratet oplyser i en kort pressemeddelelse onsdag, at "forsinkelsen skyldes en kombination af en langsom opstart af anlægsarbejdet foruden et usædvanligt vådt efterår."
Første del af rundkørslen skulle ifølge planen have været færdig her i november, men nu forventer Vejdirektoratet først, at den står klar til brug i slutningen af januar.
- Den langsomme opstart af arbejdet er ikke tilfredsstillende, og Vejdirektoratet har påtalt dette overfor vores entreprenør. Entreprenøren har nu fået god fremdrift i arbejdet men dog med forsinkelse på grund af den store mængde nedbør, der er faldet i den sidste måneds tid, skriver Vejdirektoratet i pressemeddelelsen og beklager samtidig forsinkelsen.
Hele rundkørslen skal efter planen stå færdig i løbet af 2024. Det er brokonsortiet SBJV, der udfører arbejdet i forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro. Den nye rundkørsel, der altså anlægges for enden af Gåbensevej, skal erstatte den hidtidige ved den gamle Storstrømsbro.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde