Det kræver adskillige millioner på lommen, hvis man vil erhverve sig et af dyreste huse i Guldborgsund Kommune.
I en prisklasse helt for sig selv finder man en sommerresidens ved Ulslev Strand. Prissedlen er 9,9 millioner kroner. For pengene får man 160 m2 "middelhavsstemning" med egen strand.
Huset, der hedder "Vivaldi" har været sat til salg siden slutningen af januar hos ejendomsmægler Pernille Sams, der gør sig i liebhaverejendomme og blandt andet er kendt fra tv-programmet "Liebhaverne".
Folketidende fik for et par uger siden en rundvisning i det stemningsfyldte hus. Læs mere HER og se billederne HER.
En god beliggenhed med udsigt til vand har altid været guld værd, og det er også et af flere pointer, der fremhæves i salgsmaterialet på kommunens næstdyreste ejendom.
På Klodskov Strandvej ud til Guldborgsund ligger 303 kvadratmeter landejendom, der er sat til salg for 6,9 mio. kroner. Ud over masser af boligkvadratmeter følger godt 1000 kvadratmeter udbygninger og en grund på mere end 20.000 kvadratmeter.
Ejendommen blev sat til salg i oktober sidste år, og der er ikke reguleret på prisen.
En udsigt til Guldborgsund følger også med på Hasseløvej i Væggerløse. I nummer 1 finder mand en ejendom til 6,495 millioner. Længere oppe ad vejen ligger endnu et hus i den dyre ende. En pris på små fem millioner er dog ikke nok til at komme i top5.
De fem dyreste huse, der lige nu er sat til salg i Guldborgsund Kommune:
9.900.000 Ndr. Strandvej, Idestrup
6.900.000 Klodskov Strandvej, Nykøbing
6.495.000 Hasseløvej, Væggerløse
6.100.000 Blommestien, Idestrup
5.985.000 Skerne Skovvej, Nørre Alslev
Michael Winther-Rasmussen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker