HER KAN DER BLIVE PLADS TIL FLERE HUSBÅDE
Husbåde, som bruges som feriehusudlejning ved Slotsbryggen i Nykøbing, er blevet en succes, lyder det fra formanden for udvalget, Annemette S. Johnsen. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Gode erfaringer med husbåde har givet udvalg blod på tanden.
GULDBORGSUND: Erfaringerne med husbåde til udlejning i havnen ved Slotsbryggen i Nykøbing har givet teknik, klima og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune blod på tanden.
Erfaringerne er nemlig så gode, at udvalget netop har drøftet mulighed for pladser i fire af kommunens havne.
Baggrunden er foruden husbådene ved Slotsbryggen også, at Guldborgsund Kommune har modtaget en række henvendelser omkring placering af husbåde i kommunale havne.
På udvalgsmødet forleden havde direktionen opstillet følgende emner til drøftelse:
- Ønskes der husbåde i kommunale havne - hvilke typer og hvor? - Hvilken lejeaftaleperiode - 10 år? - Hvad skal betales for årlig leje af husbådspladser? - Skal der indarbejdes rammer for husbåde i kommuneplanen?
- Hele udvalget var enig om, at der skal arbejdes videre med at undersøge, hvilke konkrete muligheder der kan skabes, siger udvalgsformand Annemette S. Johnsen (SF).
- Der var en stor og positiv interesse hele vejen rundt om bordet i forbindelse med direktionens opfordring til at drøfte muligheder for at anlægge flere muligheder for husbåde i de fire kommunale havne, Nykøbing, Nysted, Gedser og Stubbekøbing, forklarer udvalgsformanden.
Vil kræve visse anlæg
Det vil dog kræve visse anlæg, før der kan inviteres flere husbåde til havnene.
Hvis en husbåd skal bruges til fast helårsbeboelse, gælder der samme regler som ved boliger på land, blandt andet med hensyn til isolering.
Derudover skal der være tilslutning til vand og kloak, ligesom husbådene skal være tilknyttet renovation.
Derudover kræver en etablering af en husbåd tilladelse fra Kystdirektoratet, og en decideret husbåd kræver typegodkendelse af Søfartsstyrelsen.
Der vil også blive behov for en opgradering af bådebroer i de enkelte havne, hvis der skal åbnes for flere husbåde.
Direktionen bag teknik, klima og miljø vil nu arbejde videre med mulighederne for flere husbådepladser i de lokale havne.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde