HER KAN DU OGSÅ KØBE FRISKBAGT BRØD
Nu er der også brødudsalg på Kongsnæs i Stubbekøbing. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Brød og kardemommesnurrer kan købes i nyt brødudsalg.
STUBBEKØBING: Fra i fredags har Stubbekøbing fået et nyt brødudsalg.
Det ligger på Kongsnæs på Jernbanestien, som selskabet Falsters Kyst har overtaget og bruger til selskaber og kageværksted.
Men nu kan man på Kongsnæs også købe brød, rugbrød og kardemommesnurrer, som bages på Hesnæs Havn.
Ifølge Falsters Kyst kommer det nye brødudsalg, fordi Jacobsens Bageri i Stubbekøbing netop har lukket. Bageriet i Vestergade holder dog åbent i weekenderne, i hvert fald året ud.
- Derfor har vi valgt at sælge friskbagt brød på Kongsnæs, skriver Falsters Kyst i et nyhedsbrev.
Der er åbent i det nye brødudsalg fra onsdag til søndag fra klokken 09. Her kan man købe, så længe lager haves, meddeler selskabet.
Foruden Hesnæs Havn og Kongsnæs har selskabet også et brødudsalg i sin nyerhvervede restaurant, Hollands Gaard, i Nykøbing.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde