HERLUF STOPPER PÅ TOPPEN
I går aftes var det slut med formandsberetninger fra Jan Herluf Petersen i Sakskøbing Handelsstandsforening. Efter 24 år valgte den lokale dynamo med engagement i et hav af lokale arrangementer og begivenheder hen over årets gang i Sakskøbing at trække sig fra formandsposten. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Efter endnu en grundig gennemgang af årets gang i Sakskøbing og en formandsberetning fuld af aktiviteter, lokale arrangementer og begivenheder sluttede Sakskøbing Handelsstandsforening Jan Herluf Petersen af med at annoncere et formandsstop efter 24 meget aktive år på den post. Det skete med en imponerende fremgang i handelsstandsforeningens medlemstal, der det seneste år er steget fra 48 til 55.
SAKSKØBING: Handelsstandsforeningens Jan Herluf Petersen valgte torsdag aften på Hotel Saxkjøbing at afslutte endnu en af sine lange og meget grundige formandsberetninger om årets gang i Sakskøbing med en lille "bombe". Det er således nu - efter 24 år - slut med at have den ofte benævnte "Mister Sakskøbing" i spidsen for den lokale handelsstandsforening.
- Jeg fortsætter med at være aktiv omkring handelsstandens sommerudvalg, juleudvalget og så også frugtfestivalen, informerede Jan Herluf Petersen oven på fremlæggelsen af hans sidste formandsberetning.
Efter Jan Herluf Petersens stop i Sakskøbing Handelsstandsforening blev indstillingen om at få valgt byrådsmedlem, B. Frem-formand og forstander på Saxenhøj Martin Lohse ind i bestyrelsen fulgt. Sidst på torsdag aften - efter et møde i den nysammensatte bestyrelse - blev der desuden peget på Martin Lohse som den nye formand for Sakskøbing Handelsstandsforening.
Der er meget mere om generalforsamlingen i Sakskøbing Handelsstandsforening i morgendagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker