Hf-linje støtter ny uddannelse
På VUC Storstrøms afdelinger kan man få en fagkombination, der giver de rette kvalifikationer til dem, der ønsker at søge ind på uddannelsen til fængselsfunktionær. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
VUC er klar med en fagpakke, der kvalificerer til at søge om optagelse på uddannelsen til fængselsfunktionær.
NYKØBING Fængselsfunktionæruddannelsen kommer til Nykøbing, og de videregående uddannelsesinstitutioner i byen er klar til at bakke op med linjer, der kan understøtte et optag til uddannelsen.
Blandt andet er VUC klar med en uddannelsespakke med fire hf-fag, der kvalificerer de studerende til at søge optagelse på uddannelsen til fængselsfunktionær.
- Vi har, hvad der skal til for at understøtte kompetenceudviklingen hos dem, der ønsker at søge uddannelsen, og vi glæder os til at løfte opgaven i samarbejde med de andre uddannelsesinstitutioner i området, siger administrerende direktør hos VUC Storstrøm, Martin Lasse H. Sieben.
Pakken udbydes på samtlige af VUC Storstrøms seks afdelinger i Nykøbing, Nakskov, Maribo, Vordingborg, Næstved og Faxe, og hvis man allerede er i job, men godt kunne tænke sig videre uddannelse, er der også mulighed for fleksibel tilrettelæggelse.
Guldborgsund Kommunes nye borgmester Simon Hansen (S) glæder sig også over, at kommunens borgere får endnu en mulighed for at uddanne sig lokalt.
- Vi får i disse år flere og flere videregående uddannelser til vores område, og fængselsfunktionæruddannelsen er den seneste i rækken. Det er jeg som borgmester selvfølgelig meget begejstret for, for det er afgørende for en kommune og et lokalområde, at man ikke behøver at rejse væk for at få en uddannelse. Det gør mig både stolt og glad, at uddannelserne og kommunerne her på Lolland-Falster står sammen om at tage imod nye uddannelser og gøre vores borgere klar til de krav, der stilles på uddannelserne. Her er VUC Storstrøms forberedende hf-pakke et af de understøttende tiltag,
Det er endnu uklart, hvor uddannelsen præcist skal placeres i Nykøbing.
mgl
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde