Bent Johansen var med rette ikke i det allerbedste morgenhumør i lørdags, da han så foto og historie i Folketidende om, at døde svin angiveligt skulle have ligget ved vejen Hønselægget 2 i hele påsken.
For ikke nok med, at der fejlagtigt i artiklen stod, at ejendommen Flintskovgaard var en af den nu afdøde Stig Husted-Andersens imperium.
- Og jeg ejer altså gården og bor selv her på ejendommen, forklarer Bent Johansen.
Men udover det fejlagtige ejerforhold, så afviser Bent Johansen, at der skulle have ligget døde svin og lugtet hele påsken ud til vejen.
- De kan højst have ligget der i to døgn. Vi er meget opmærksomme på, at de ikke skal ligge der for længe. Og derudover så var dyrene afdækkede af den specielle presenning, som vi har fået fra Daka. Der er jernstivere om de, så den ikke blæser af og svinene er uafdækkede, forklarer landmanden.
Derfor undrer det ham også, at der på privatfotoet i avisen tydeligt kan ses de døde svinekroppe.
- Jeg ved med sikkerhed, at det ikke er sådan, det har set ud. Vi går meget op i at have orden i tingene, og følger alle forskrifter. Og jeg har aldrig oplevet, at presenningen var blæst af, siger Bent Johansen.
Daka, der er det firma, der afhenter de døde dyr til destruktion, kommer normalt om mandagen på Flintinge-egnen. Derfor har Flintskovgaard en særlig plads langt fra naboer og forbipasserende, hvor dyrene opbevares indtil mandagen, hvor de lægges ud til vejen under presenning.
- Det er måden, man gør det på, fordi vognen fra Daka ikke må køre ind på ejendommen på grund af smittefare, fortæller Bent Johansen.
Landmanden er ked af historien og fejlene i den. Og Folketidede kan kun beklage, at vi har bragt fejlagtige oplysninger.
Mette Cramon
mecr@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker