Publikum sad linet op på hver deres side af scenen, da teaterforestillingen "Flygt" i aftes blev opført i Gedsers gamle station. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Den gamle station viste sig endnu en gang som et fint kulturhus.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
GEDSER Selv om de forestillinger, Teaterforeningen Guldborgsund byder på, som regel opføres på Nykøbing Teater, gælder det ikke dem alle. Da sæsonen 2017/2018 blev sparket i gang i aftes, foregik det således i den gamle station i Gedser. Et sted, der ikke var helt let at finde for alle.
- Vi har åbenbart gemt os godt i dag, konstaterede Jette Malmskov, der er formand for teaterforeningen, da hun bød velkommen - også til et hold elever fra Katedralskolen i Nykøbing:
- Jeg håber, I får noget ud af det og kommer i teatret igen en anden gang.
Jeppe Malmskov benyttede også lejligheden til at takke Scanlines, der havde stillet rummet til rådighed og også sørget for mandskab, der kunne hjælpe med det praktiske. Som for eksempel at få slukket for noget af lyset - en ting, der dog ikke var helt så enkel.
- Lige om lidt slukker nogen lyset. Det har Jette lovet, bemærkede en af skuespillerne.
Annonce
I det samme kom en mand i gul refleksvest ind ad døren med en ringende mobiltelefon i lommen. Men lyset forblev tændt.
- De har slukket hele resten af Gedser, bare ikke her, jokede skuespilleren, inden det kort efter lykkedes, så stykket kunne gå i gang.
Det var en fortælling om, hvordan Arne Jacobsen og Poul Henningsen under anden verdenskrig flygtede til Sverige i en robåd - en musikalsk forestilling med en enkel scenografi, hvor to skuespillere blev akkompagneret af en klarinettist, en cellist og en sangerinde.
Det gjorde de så godt, at publikum kvitterede med stående applaus. Blandt publikum var som nævnt også et helt hold elever fra Katedralskolen i Nykøbing, og en af dem var Katrine Korczak. Hun var dog ikke blandt dem, der var vildt begejstret over stykket.
- Det var fint nok, for de fangede vores opmærksomhed. Men det interesserede mig ikke så meget. Det var ikke så ungdommeligt, bemærkede hun og tilføjede, at det dog er fedt nok, at undervisningen ikke bare foregår på skolen, men også byder på ture i teateret - som i aftes i Gedser.
Catrine Korczak går på Katedralskolen og har drama. Hun og resten af dramaholdet var blandt publikum til aftenens forestilling. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker