Hjem til gården fra søndag
Rudegård ved Vennerslund kan fra i morgen, søndag, ses i TV2-serien Hjem til Gården. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
TV2 sender populær serie fra ejendom under Vennerslund.
VENNERSLUND Søndag aften sendes første afsnit af TV2-serien Hjem til Gården, der denne gang er optaget på Nordfalster.
Nærmere bestemt skal deltagerne bo og drive ejendommen Rudegård, som hører under godset Vennerslund.
Her skal et hold vidt forskellige mennesker bo og arbejde sammen med helt traditionelt landbrug.
Samtidig skal flokken få et socialt fællesskab til at fungere, lyder konceptet for serien.
Optog i sommer
Allerede i 2019 var det på tale at bruge Rudegård, som er en trelænget gård, i serien.
Det år fandt man et andet sted, men var alligevel interesseret i stedet.
Derfor vendte selskabet Strong Productions, som har lavet optagelserne, så tilbage i 2020.
Optagelserne til serien fandt sted i august, hvor gården blev omdannet til et gammeldags landbrug med dyr, men uden strøm og rindende vand.
Desuden blev stikkontakter og radiatorer dækket over, så de ikke ses i serien.
Efter at optagelserne var afsluttet, blev gården, der normalt bruges til udlejning, bragt tilbage til vore dage igen.
Åbent hus
Nogle lokale har dog allerede set, hvordan Rudegård ser ud.
I september sidste år var der nemlig åbent hus på gården, og her fik en del mennesker lov til at gå rundt i hold for at se stedet.
Første afsnit af serien kan ses søndag fra klokken 20.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker