Centerchefen for sundhed og omsorg måtte i januar give borgere og pårørende besked om en presset situation blandt plejepersonalet på grund af sygefravær. Men kurven ser ud til at være knækket. Foto: Thomas Borberg/Polfoto/arkivThomas Borberg/Polfoto/arkiv
Sygefraværet er højt i hjemmeplejen, men der har ikke været brug for at prioritere opgaverne.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND En måned er der gået, siden Guldborgsund Kommune måtte sende besked ud om et ekstraordinært højt sygefravær i hjemmeplejen og på plejecentrene - en situation, der kunne medføre et behov for hjælp fra de pårørende. Eller i hvert fald forståelse.
Forståelse har der været, og behov for hjælp hos borgerne har der heldigvis ikke været brug for. Det forklarer Gitte Wenniche, der er leder af hjemme- og sygeplejen i Guldborgsund Kommune.
Hun tilføjer, at sygefraværet stadig er højt på personalesiden, men hendes oplevelse er samtidig, at kurven er knækket i forhold til medarbejdere smittet med covid-19.
- En af grundene til, at det er fornuftigt, er, at vi selv har forlænget restriktionerne. Vi anvender mundbind eller visir ved besøg hos borgere og på kontorerne de steder, hvor smitten er høj. Derudover tilbydes medarbejderne pcr-test to gange om ugen, uanset om man er vaccineret eller ej.
Udfordringer har man dog stadig hver eneste dag med at få enderne til at mødes. Det er kun lykkedes, fordi medarbejderne er "ekstremt fleksible", tilføjer hun.
Annonce
- Vi har virkelig nogle her i kommunen, der giver den en skalle. De tager ekstravagter, overarbejde og flytter rundt imellem de forskellige grupper for, at det kan køre. Sygdommen er fløjet rundt, og derfor er grupperne blevet påvirket på skift. De betales selvfølgelig, men i virkeligheden kan det ikke gøres op i penge, hvilken indsats de har leveret. Og stadig gør. For det er ikke slut endnu.
Flere af de medarbejdere, der er kommet tilbage fra isolation og en sygdomsperiode med covid-19, er nemlig blevet nødt til at gå hjem igen med alt fra forkølelser til lungebetændelser. Sandsynligvis fordi deres immunforsvar er blevet ramt, mens det var svækket.
Og det rammer hårdt på vagtplanen, når man ikke kan udføre sit arbejde hjemmefra.
- Det har ledelsen i højere grad gjort, selvom det ikke har været påkrævet. Og også selvom at de faktisk har været syge. De har virkelig også påtaget sig et stort arbejde.
Personalet har været "ekstremt fleksibelt". Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie