Det Lokale folketingsmedlem fra Venstre, Henrik Høegh, er overbevist om, at finanslovsforslagets milliard kroner til superfængslet ved Gundslev på Nordfalster bliver godkendt - og dermed kan man begynde på fængslet.
- Det er ikke mit indtryk, at fængslet bliver et af de varme forhandlingsemner i finansloven. Jeg tror, at pengene vil blive godkendt til projektet. Det er en naturlig og nødvendig udvikling af det danske fængelsvæsen, forklarer Henrik Høegh, der glæder sig over, at regeringen med finanslovsudspillet taler for at fængsels byggeriet skal sættes igang inden for det næste års tid.
- Det er et vigtigt skridt på vejen mod mange nye arbejdspladser på Lolland-Falster, siger Henrik Høegh.
Også Guldborgsund Kommunes borgmester, Kaj Petersen var super glad for den mulige udsigt med en milliard til super-fængslet.
- En milliard kroner til projektet vil have en afsmittende effekt og skabe en masse aktivitet i vores område, siger borgmesteren, der har svært ved at ærgre sig over forsinkelsen på projektet lige nu.
- Det er altid noget, at projektet nu er på finansloven, så lad os glæde os over det i stedet for at ærgre os, siger Kaj Petersen.
Brian Møller og Rune Werliin
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker