MARIELYST Klokken 19.30 i aften begynder en pladeindspilning på Højskolen Marielyst. Det sker i forbindelse med en koncert, der har jazzsangerinden Maria Hiort Petersen i front.
Hun slog igennem i Brasilien, før hun gjorde det i Danmark og resten af Skandinavien. Som 20-årig rejste hun ud i verden og havnede efter et par år i Rio de Janeiro i 1988, hvor hun som sangerinde gennem tre et halvt år på den berømte natklub People hurtigt blev et stort navn. Nu har hun samlet et orkester og er draget ud på en danmarksturné.
"Kind of Brazil" kalder de turnéen, som de selv beskriver som et nostalgisk møde mellem brasilianske og skandinaviske musikere fra den "gamle skole", hvor den nordiske jazztone og MPB (Música Popular Brasileira) har sine rødder.
Med på turnéen er Palle Danielsson på bas, Ben Besiakov på piano og keyboard, Mikkel Nordsø på guitar og Marcos Suzano på percussion.
Palle Danielsson er en veteran på den internationale jazzscene og måske allermest kendt for at spille sammen med Keith Jarret i European Quartet. Pianisten Ben Besiakovs har spillet med store jazzmusikere som Al Foster, Joe Henderson og Ben Webster. Mikkel Nordsø er en dansk guitarhelt og mestrer såvel rocken som jazzen, hvor han har spillet sammen med store navne som David Sanborn og Randy Brecker. Og Marcos Suzano er én af Brasiliens mest markante percussionister og har optrådt med alle de brasilianske kometer.dada
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker