Fem dage med øl, vin og en kost, der primært består af fastfood, sætter sine spor. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
- Rektor bad os holde tre års fester på en uge, så det gør vi!
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIELYST Musikken er det evige stridspunkt. Om det skal være tungt og med ganske få ord eller poppet og hyggeligt, er der lige så mange meninger om, som der er nyudklækkede studenter i det store sommerhus, altså 30. Men Kim Larsen kan man altid synge med på.
- Vi er dem, de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab, brager det ud af den transportable højttaler, og handelsskolens 3.a, som de vist stadig kan kaldes lidt endnu, skråler om kap med nationalskjalden i den lette støvregn, der falder over Falster her onsdag aften.
De har nu været i gang i en uge. Først to dage med vogntur rundt til stolte forældre og pindemadder, dernæst fem dage i sommerhus i Marielyst.
Der er to tilbage endnu, for de har det indtil fredag, en hel kalenderuge.
- Det er en sjov oplevelse. Man bliver selvfølgelig træt, det er klart, men jeg synes absolut, det har været en rigtig fed oplevelse, forklarer Sigrid Albertine Præst, der lige har nappet et ganske tiltrængt bad og en ligeså tiltrængt øl.
Annonce
Det er en øvelse i overlevelse mange formiddage, forklarer de feststemte studenter. Dagen forinden slutter ofte først et par timer efter solopgang, og for de fleste bliver det kun til en lille håndfuld timers søvn, før næste dag så småt begynder - nogle gange frivilligt, andre gange, fordi mere morgenfriske klassekammerater finder, at morgenstund i sandhed har guldøl i mund.
Halvkolde øl og et absolut ubestigeligt bjerg af dåser i baggrunden. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
En god afslutning
Ingen rundt om havebordet ved, hvornår traditionen med at tage en uge i sommerhus med gymnasiekammeraterne stammer fra. Men lokal er den, bliver de enige om.
- Det er en rigtig god måde at afslutte vores år sammen. Og rektor sagde i sin tale, at vi skulle nå at holde tre års fester i denne uge, så vi gør jo egentlig bare, som vi får besked på, lyder vurderingen samstemmende fra den feststemte klasse.
Den kollektive promille stiger, mens volumen på musikken gør det samme. Det småregner fra en mørk himmel. Men det er ikke noget, der kan tage brodden af festen.
- Vi skal høre Re-Sepp-ten, den kan alle synge med på, lyder buddet til den på dagen udvalgte dj.
To minutter senere er ønsket fortid og glemt. Men nogle minder skal nok blive hængende. Om ikke andet så hakker og lyn i studenterhuerne.
Mikkel Henriksen har lånt mere end én studenterhue, straks jeg fandt kameraet frem. De fleste har en del indhak, bidemærker eller er simpelthen bare beskidte. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned