På Facebook kan alle få gode råd til at dyrke motion hjemmefra. Foto: FacebookFacebook
Fitnesscentrene har lukket, men en løsning er træning sammen - hver for sig - via Facebook.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING Det har været et svært år for motionisterne, der foretrækker at få sved på panden og blodet rundt i kroppen i et fitnesscenter. I Stubbekøbing har byens motionscenter, det stadig relativt nystartede foreningsprojekt Foreningsfitness Stubbekøbing også mærket konsekvenserne af de mange måneders nedlukning, der umiddelbart lader til at fortsætte et stykke ind i 2021 også.
For at hjælpe med at holde medlemmerne i form, og for at sørge for at de ikke helt glemmer at dyrke noget motion, har der været flere projekter i støbeskeen. I starten af januar var planen at dyrke motion i hold af 10 personer på de udendørsarealer, hvor Foreningsfitness Stubbekøbing holder til, men da forsamlingsforbuddet trådte i kraft og kun fem mennesker måtte samles i en gruppe, gik det i vasken.
Nu er træningen så rykket et nyt sted hen - et af de ganske få steder, hvor folk stadig må samles i større grupper: På internettet. De seneste dage har Foreningsfitness i Stubbekøbing nemlig på slaget 12 udsendt en video via deres Facebook-gruppe, hvor en af foreningens uddannede fitnessinstruktører viser, hvordan forskellige hjemmeøvelser skal laves.
- Vi er ikke de eneste, der laver sådan nogen videoer, så vi er selvfølgelig blevet inspireret. Vi overvejede bare at dele nogen af de videoer, andre har lavet, men vi blev enige om, at det var bedre, hvis vi lavede vores helt egne. Det er vores rigtige instruktører i centret, der laver det her - indtil videre har tre været så søde at sige ja til at være med. Videoerne er måske ikke så professionelle, som nogle af de andre, der bliver lavet, men det er os selv, der har lavet dem, og sådan skal det helst være, forklarer Johnny Brincker, kasserer og ansvarlig for sociale medier i Foreningsfitness Stubbekøbing.
- Håbet er, at det holder folk lidt i gang. Det er kun et lille tiltag, men vi håber, det i det mindste holder interessen ved lige, så folk kommer igen, når vi igen må samles i Foreningsfitness og dyrke noget motion sammen, siger Johnny Brincker.
Foreningsfitness Stubbekøbing åbnede officielt i efteråret 2019. Her et billede fra åbningen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker