Hospitalet mangler klovne
Kirsten Cenius, der blandt andet er "mor" til børnefjernsynets Anna og Lotte, er også hospitalsklovn. Her ses hun som klovnen Karla på Nykøbing F. Sygehus. Foto: Privat
Privat
Der søges nye klovne til uddannelsen som hospitalsklovn. Særligt mangler der hjælp fra Nykøbing.
NYKØBING For de danske hospitalsklovne er det målet at nå omkring så mange indlagte børn som muligt. Men i øjeblikket når de kun forbi halvdelen. Og en særlig stor mangel på klovne oplever man på sygehuset i Nykøbing.
En af de vigtigste opgaver for en hospitalsklovn er at skabe en tryg stemning. Måske kan klovnen blive en ven, der både giver barnet en legekammerat og en fortrolig partner i en hård tid. At kunne det kræver en høj grad af empati og komisk talent, og derfor skal man igennem halvandet års uddannelse for at blive hospitalsklovn.
- Jeg tager hatten af for dem alle, for hvor har de dog formået at både aflede, afhjælpe og få Esther til at undres, fornøjes og skraldgrine, skriver Karen Heidelbach på sin blog cancerfamilie.dk. Hendes datter, Esther, fik i en alder af 18 måneder konstateret leverkræft.
- Man glemte for en stund alt om kræft og kemo og det syge barn. Man kunne bare nyde at se sit barn være i nuet og se det smile, og lyden af dit barns latter er stærkt vanedannende.
På hospitalsklovnenes hjemmeside udtaler ledende overlæge på børne- og ungdomsafdelingen på Nykøbing F. Sygehus, Lise Bjerglund, at lægerne meget nødigt ville undvære klovnene.
Torsdag den 22. november er der infomøde om jobbet som hospitalsklovn. Det sker i legestuen på Nykøbing F. Sygehus mellem klokken 17 og 19.
mjg
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker