Ejeren af en villa på hjørnet af Åstrupvej og Orevej i Ore ved Stubbekøbing kan formentlig takke sin hund for, at hans hus ikke brændte ned i formiddag.
Hunden gik udenfor, da den kort før klokken 11 begyndte at gø. Ejeren, som sad oppe på første sal, kiggede ud for at se, hvorfor den gøede. I det samme skete der en mindre eksplosion, og så var han klar over, at den var gal.
Branden blev heldigvis opdaget tids nok til, at han selv kunne nå at klare en del af slukningsarbejdet, og kort efter kom Falcks brandfolk fra Stubbekøbing og klarede resten.
Og selvom, der skete nogle skader i forbindelse med brandne, så kunne det være gået langt værre. Tirsdag er nemlig ejerens ugentlige fridag, så han var tilfældigvis hjemme, da ilden brød ud.
Branden opstod ved, at flammer af endnu ukendte årsager var slået ud fra et tværrør til en skorsten og derved havde antændt brændet.
Ifølge indsatslederen på stedet var det i noget nær sidste øjeblik, at ilden blev opdaget.
- Var der gået 10 minutter mere, var det blevet en rigtig grim brand, lød meldingen.
Ingen mennesker kom noget til ved branden.
Hunden slap også uskadt fra branden og må nu kunne smykke sig med titlen som dagens helt i Ore.
Jakob Poulsen og Brian Møller Nilesen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned