Pårørende til den efterlyste Andrea Henrik Dan Orizi fastslog med al sikkerhed ved 14.30-tiden i dag, at det 31-årige familiemedlem, som siden lillejuleaftensdag har været meldt savnet, var den person, som søndag formiddag blev fundet død omkring 10 meter inde i skoven fra Tårup Skovvej mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing.
En 54-årig kvinde var ude og lufte sin hund, da hun så Andrea Henrik Dan Orizis scooter. Den 54-årige havde godt hørt om efterlysningen og scooteren, og derfor kiggede hun nærmere efter inde i skoven.
- Her fandt den 54-årige kvinde den efterlyste mand, og hun ringede straks til politiet, og både politi, ambulance og lægeambulance har været på stedet, efter vi modtog anmeldelsen ved halvellevetiden i formiddags.
- Derefter er de pårørende blevet underrettet, og der er intet, der tyder på, at den efterlyste har været ude for en forbrydelse, fortæller Søren Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den efterladte familie, der gennem de seneste døgn har været igennem en intens jagt for at finde frem til, hvad der var sket deres savnede familiemedlem.
Kim Møller Pedersen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker