Det spørgsmål stiller Jan Kozon efter en køretur på Skovstræde mellem Sønderskovhjemmet og Flintinge forleden dag.
- De lollandske biveje kan også om sommeren byde på små overraskelser. Ved højlys dag afsløredes pludseligt et syn med forudgående drama: en Nyctereutes Procyonoides! På dansk en mårhund, som på uheldig vis havde mødt en bilist, formentlig om natten, og derfor aldrig kom videre over asfalt og rabat, beretter Jan Kozon.
Takket været min barndom i Grænge havde jeg ingen skrupler med forsigtigt at bisætte mårvovsen i læ af kornet.
Jan Kozon
Der lå den så, mårhunden. Stendød og ildelugtende. På illegalt invasivt ophold og dømt fredløs.
- Takket været min barndom i Grænge havde jeg ingen skrupler med forsigtigt at bisætte mårvovsen i læ af kornet. Det, der undrer mig, er, at ingen andre har fjernet kadaveret. I dagene efter har bilister og cyklister ikke kunnet undgå at bemærke det stakkels dyrs triste skæbne. Også dyr har krav på at ligge værdigt. På afstand lignede det en grævling, på nærmere hold sågar et vildsvin. Og svagtseende oldemor ville sige "Det er min kat", lyder det fra Jan Kozon.
I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande.
Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret.
Siden da er antallet steget kraftigt, og ud fra beregninger vurderes bestanden på nuværende tidspunkt på omkring 2.000-3.000 individer.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker