Hvem vil ikke gerne eje en kampvogn?

STUBBEKØBING Den er stor. Den er grøn. Den er gammel. Og den får Peter Folmann Von Arenstorff til at lyse op i et varmt smil, hver gang han går ud i sin indkørsel. Der står 3,7 tons drengedrøm parkeret. En britisk Daimler Ferret MK2 fra 1959, som den 30-årige pædagog og naturvejleder har erhvervet sig.

- Hvem vil ikke gerne eje en kampvogn? spørger Peter Folmann Von Arenstorff retorisk, hopper ned i førerhuset og spænder hjelmen.

Kampvognen, som er af en mindre type, som militæret kan sende på spejdermission ind bag fjenders linje, inden dens storebrødre rulles frem, fandt Peter via et facebookopslag. Han stod i kø for at få lov at købe den af den tidligere ejer i Nordsjælland, og han måtte slippe 65.000 kroner for herligheden inklusive røgkanoner og dæk med 16 lag gummi.

- Jeg fik udbetalt en masse overarbejde og havde ikke øremærket pengene til noget. Så det var jo oplagt at omsætte dem til en kampvogn. Den er alle pengene værd, fastslår Peter Folmann Von Arenstorff.

Der findes en håndfuld af typen i Danmark, og de ejes ifølge Peter Folmann Von Arenstorffs research sjovt nok hovedsageligt af mænd, der hedder Peter. Om der er basis for et træf, vil tiden vise. Foreløbig arbejder Peter Folmann Von Arenstorff på at få indregistreret sit eksemplar, der har levet et skånsomt liv på standby på en engelsk ambassade.

Den grønne skønhed har derfor kun rullet cirka 1.700 miles siden 1959, men det vil Peter gerne lave om på. Han vil - når papirerne er i orden - ud at rulle på landevejene, hvor kampvognen kan skyde en fart på 100 kilometer i timen. Også når den bakker, for alle fem gear virker begge veje.

Indtil videre nøjes han med at styre rundt blandt frugttræerne i sin have og på naboens mark. Det kræver også endnu en investering at fylde tanken på hans nye, grønne ven, der kun flytter sig mellem to og fire kilometer på en liter benzin.

- Til gengæld får jeg nye venner, hver gang jeg er på tanken med den, griner Peter.