Hver tredje skrev under: - Det er en dårlig idé at blande det
- Bevar vores bib. Alt andet er pip, synes borgergruppens Margit Bjørck, der står med skiltet. Foto: Bjarne Arildsen
Bjarne Arildsen
- Bibliotek på skole vil give for meget larm for de voksne gæster, siger aktivgruppe.
STUBBEKØBING: Hver tredje borger i Stubbekøbing vil beholde byens bibliotek, hvor det ligger nu.
Det viser en underskriftsindsamling, som en gruppe aktive borgere har gennemført i de seneste dage.
774 har skrevet under på listerne, og de blev tirsdag formiddag overrakt til udvalget for fritid, kultur og landdistrikter.
Det skete ved den gamle pumpestation i Marrebæk, som udvalget skulle besøge inden sit møde.
Borgergruppen var mødt op med banner og skilte, der skulle give borgernes mening til kende.
Og inden udvalgsmødet fik gruppen en snak med udvalgsformand Ole K. Larsen (V) og udvalgsmedlem Emma Holm (K).
Her fik politikerne at vide, at det er en dårlig ide at flytte Stubbekøbing Bibliotek ind på Stubbekøbing Skole.
- Skolen er en arbejdsplads for børnene, mens biblioteket er til deres fritid. Det er en dårlig idé at blande det, sagde Astrid Luna Jensen blandt andet til udvalgsformanden.
Hun mente også, at det ville larme for meget for de voksne, hvis biblioteket lå på skolen.
Ole K. Larsen svarede, at formålet med flytningen er at styrke Stubbekøbing Skole.
- Vi skal udvikle. Status quo er ikke en mulighed, mente udvalgsformanden.
Skole og bibliotek skal ikke blandes.
Astrid Luna Jensen, aktiv i borgergruppe
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker