Hygge, fællessang og julestemning i Brarup Kirke
Det bliver naturligvis mest i julens tegn, når AlfaDuo møder op søndag den 5. december kl. 14 til en forhåbentlig fyldt kirke.
Men der bliver bestemt også tid til en god gang humor, lyrik og især fællessang – for slet ikke at tale om den dejlige og afslappede hygge, som et godt selskab og en god kop kaffe kan medvirke til.
AlfaDuo er især kendt for sin ligefremme og jordnære adfærd – helt i øjenhøjde – og vel også lidt for sine fortolkninger af f.eks. Liva Weel.
I dagens forløb bliver der især lagt vægt på traditioner og ritualer omkring julen, men der bliver også lejlighed til at opleve nogle nyfortolkninger af gamle sange, og ikke mindst en enkelt helt ny julesang, som aldrig før er blevet sunget og spillet.
Det hele bliver bundet sammen med små fortællinger og anekdoter, således at vi alle – lige fra menighedsråd og personale til menighed og AlfaDuo – kan gå derfra i forhåbentlig lidt bedre julestemning.
Det er helt gratis at deltage, og alle er velkomne.
Ved samme lejlighed bliver der også mulighed for at høre et par andre eksempler fra den nye jule-CD, som AlfaDuo netop er i gang med at færdiggøre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker