Det er slut med at servere hjemmebagt kringle i Frivilligcenter Blæksprutten i Idestrup. Fødevarekontrollen har netop aflagt besøg og givet formand Anna Mortensen og regnskabsansvarlig Herdis Helding et vink med en vognstang.
- Vi fik at vide, at de havde fået en anmeldelse på, at vi solgte mad. Men det har vi aldrig gjort. Vi har derimod solgt hjemmebagt kage til kaffen, men det må vi ikke, siger Herdis Helding.
Og forbuddet bekræftes af kontrolchef ved Fødevareregion Østs kontrolafdeling i Ringsted, Henning J. Knudsen.
- Det er ganske korrekt, at damerne i Idestrup har fået forbud mod at tage hjemmebag med i frivillighuset. For reglerne er ganske klare: Man må ikke distribuere mad til offentligheden, der er lavet på et ikke godkendt sted. Det betyder, at bankospil ikke må byde på hjemmebagt kage, at kirkerne ikke må byde på hjemmelavede frikadeller og man ved spejdernes loppemarked ikke må servere snobrød, hvor dejen er lavet i private køkkener, forklarer han.
- Det er ikke lovligt, og det er vores pligt at stoppe det, når vi får kendskab til det. Man må ikke servere hjemmelavet mad til ikke private arrangementer. Og det gælder såmænd også hjemmebagt kage, siger han.
Han understreger, at fødevareregionen ikke render rundt og optrevler, hvor der nu måtte være bankospil med hjemmebagte småkager til kaffen. Men regionen får løbende henvendelser fra privatpersoner, men også bagermestre, restauratører og andre firmaer, der anmelder ulovligt salg eller servering af hjemmetillavet mad.
- Og så rykker vi ud og beder dem om at indstille det. Det sker jævnligt, forklarer Henning J. Knudsen.
Henning Kørvel og Mette Cramon
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie